Cellegeometri og åbningsgrad

Selvom volumen er den samme, kan celleform og åbning variere:

• Celleform (f.eks. hexagonal vs. Tri-helical): Påvirker, hvor effektivt cellerne tømmes under tryk.

• Åbningsgrad (cellens overfladeåbning i %): Større åbning → bedre tømning → højere overførsel.

Eksempel: En valse med dybe, smalle celler (lav åbningsgrad) tømmes dårligere end en med brede, flade celler – selv med samme volumen.

Tømningsgrad / overførselseffektivitet

Ikke al farve i cellerne bliver overført til substratet.

• Tømningsgrad varierer afhængigt af cellegeometrien, hastighed, viskositet og tryktype etc.

• En valse kan fx have 80 % tømningsgrad, en anden kun 60 %, hvilket påvirker g/m²

Væskens viskositet og overfladespænding

Typen af lak, farve eller coating har stor betydning:

• Høj viskositet → dårligere tømning → lavere g/m²

• Lav viskositet → lettere tømning → højere g/m²

Så selv samme anilox valse kan afgive forskelligt gram/m², hvis du skifter væsketype.

Trykparametre & Substrat

Tryk hastighed, rakeltryk og substrattype (papir, folie, karton) påvirker også, hvor meget væske der reelt overføres.

Kort sagt: Samme volumen betyder ikke nødvendigvis samme overførsel i gram/m², fordi cellegeometri, tømningsgrad, viskositet og trykforhold spiller en stor rolle.

Når man producerer med aniloxvalser i flexotryk, afhænger variationen eller tolerancen i gram (typisk målt som gram/m², altså coating weight) af flere faktorer:

Typiske tolerancer i coatingvægt med aniloxvalser:

• Generel tolerance: ±0,5 til ±1,0 g/m² er almindeligt ved standard applikationer, fx vandbaseret lak eller farve.

• Fin coating (f.eks. UV-lak, koldfolieklæber): Tolerancen kan være lavere, fx ±0,2 til ±0,5 g/m².

• Højvolumen coating (f.eks. lim eller barrierecoating): Tolerancer kan være større, fx ±1,0 til ±2,0 g/m².

  
  

  Hvad påvirker tolerancen?

  • Aniloxens volumen (cm³/m²) – højere volumen = mere farve/lak = større variation.

  • Trykformens tilstand – slidte trykplader eller ujævn overførsel giver variation.

  • Substrat – absorberende materialer som papir eller karton giver større variation end film.

  • Viscositet og temperatur – ændringer påvirker mængden, der overføres.

  • Trykhastighed og tryktryk – høj hastighed og ujævnt tryk giver mere variation.

  Typiske kontrolmetoder

  • Grammaturmåling (vejning før og efter coating, ofte i laboratorie)

  • Zahn Cup eller Brookfield viskositetsmåling

  • Anilox volumenkontrol (måles med cellvolumen-standarder)

  
  

  Zahn Cup og Brookfield viskositetsmåling er to forskellige metoder til at måle viskositet, som er et materiales modstand mod at flyde. Zahn Cup er en enkel, hurtig metode, der primært bruges til at kontrollere viskositeten af farve og lakker før påføring. Brookfield viskositetsmåling er en mere præcis metode, der anvendes til at bestemme viskositeten af forskellige materialer, herunder newtonske og ikke-newtonske væsker. Zahn Cup:

  Brookfield Viskositetsmåling:

  • Bruger et roterende spindel eller prop i væsken for at måle modstanden mod rotation.
  • Måler viskositeten mere præcist end Zahn Cup.
  • Kan bruges til et bredere udvalg af materialer, herunder newtonske og ikke-newtonske væsker.
  • Mere kompleks og dyrere end Zahn Cup, men giver mere pålidelige resultater.

  Valg af metode:Valget mellem Zahn Cup og Brookfield viskositetsmåling afhænger af dine specifikke behov. Hvis du har brug for en hurtig, nem og billig metode til at kontrollere viskositeten af maling eller lakker, er Zahn Cup et godt valg. Hvis du har brug for mere præcise og pålidelige målinger af forskellige typer materialer, er Brookfield viskositetsmåling at foretrække.
  

• Ikke så præcis som Brookfield metoden, men nem at bruge og billig.

• Velegnet til hurtige, enkle målinger i felten, f.eks. ved påføring af farven.

• Bruges til at måle den tid, det tager for væsken at løbe ud, hvilket er et mål for viskositeten.

• En simpel kop med et hul i bunden, som væsken løber ud af.